Forside

Om Elmelund

Nørreallé og Kastet

Bakken

Toppen

Thy STU

Kvisten

Klubben

Gode oplevelser

Efter Elmelund

Elmelunds værdier

Personale/ledelse

Virksomhedsplan

Til virksomheder

Takster

Presse

Kontakt

Bakken

Bakken er Elmelunds længerevarende bostøttetilbud med personale tilknyttet i dagtimerne fra kl. 7 til 21.

Tilbuddet henvender sig til unge, der ikke er i stand til at klare sig selv i egen bolig selv med støtte. Unge, som er afhængige af, at der er mennesker omkring dem hele døgnet, men som dog ikke kræver døgndækning.

For at komme i betragtning til en plads på Bakken skal ansøgeren have afsluttet et forløb på Elmelund eller et tilsvarende tilbud.

Deres forsørgelse er typisk førtidspension, og det er et krav, at beboerne deltager i arbejdslivet - typisk beskyttet beskæftigelse eller et skånejob.

På Bakken vægtes det forpligtende fællesskab, naturligvis med respekt for den enkeltes behov for privatliv.

Der arrangeres fælles udflugter, rejser og kulturelle oplevelser, og der ydes personlig støtte til deltagelse i foreningsliv og almindelige fritidsaktiviteter.

Bakken er en selvstændig enhed, der læner sig op af Elmelunds pædagogiske praksis og værdigrundlag, dog med respekt for målgruppens behov for støtte frem for træning.

De tillærte færdigheder forsøges vedligeholdt og videreudviklet, og ellers kompenseres der for manglende evner og formåen.

Bostøtten på Bakken i henhold til §85 i Serviceloven.
 

Udtalelse fra Jens Christian, som bor på Bakken

“Det er rigtig godt at bo på Bakken. Vi hygger os, og så får jeg mere hjælp, end hvis jeg boede alene ude i byen. Jeg skal have hjælp til det praktiske, bl.a. rengøring, få styr på min post og besøg i Sparekassen.

Jeg kan meget godt lide at være i vores fælles lejlighed, for der kan jeg være sammen med de andre fra Bakken og personalet. Hvis jeg boede alene, ville jeg ikke selv tage kontakt til andre.
Det er dejligt, at jeg bare kan gå ned ad trappen, og så er der nogen at være sammen med.

Vi kan spille kort, hygge os og bage. I fællesstuen hjælper vi alle hinanden - én gang om ugen bestemmer jeg, hvad vi skal have at spise, og så laver jeg og en pædagog mad til de andre.

Pædagogerne hjælper, hvis jeg skal have styr på nogle aftaler, jeg ikke helt har forstået.

Nogle af aktiviteterne på Bakken skal vi være med til, f.eks. sommerferie og juleafslutning. Men mange ting kan vi selv bestemme. Jeg er nu altid med, fordi jeg er glad for at være sammen med de andre.”