Klik på linkene herunder for at springe ned på siden:

Forord

Basisoplysninger

Resumé af aktiviteterne på Elmelund 2008

Organisation

Organisationsplan

Budget 2010

Elmelunds overordnede mål og indsatsområder 2009

Det pædagogiske arbejde

Indsatsområder 2009

Indsatsområder 2010

Forord:

Formålet med virksomhedsplanen er, at synliggøre hvordan Elmelund har tænkt sig at virkeliggøre sine mål i den kommende periode. Virksomhedsplanen skal være så kort og præcis, at den kan bruges af den enkelte medarbejder, når han/hun planlægger sit arbejde. Samtidig skal han/hun kunne se, hvordan hans/hendes arbejde indgår i helheden.

Virksomhedsplanen er et fælleseje, primært et arbejdsredskab for personalet og bestyrelsen. Den skal være målbar, i forhold til hvad det er man vil, hvor langt man er kommet, og hvilke resultater der er kommet ud af det bevidste arbejde med udviklingen.

I al sin enkelhed, er vores virksomhedsplan kendetegnet ved at den er kort, fremadrettet, konkret, forståelig og målbar.  

Basisoplysninger:

Resumé af aktiviteterne på Elmelund 2008:

På virksomhedsplanen for 2009 er beskrevet 2 indsatsområder:

1.  Mere motion på Elmelund
2.  Kostpolitik

Sidste år kunne vi fortælle om strukturændringer. Men med etableringen af vores nye afdeling for STU, som vi har kaldt Kvisten, er der sket endnu større ændringer. Her startede 1. august 8 nye elever og 7 ansatte . Kvisten har været et stort skib at sætte i søen, og det er ikke foregået helt uden forviklinger. Den er nu kommet godt i gang, men kræver stadig hele tiden justeringer.

I foråret havde vi afslutningen på vores værdidebat, der mundede ud i  det værdisæt, man nu kan finde i vores nye PR-materiale , som blev færdigt i efteråret.  Med udvidelserne er der efterhånden blevet brug for en  beskrivelse af vores organisationsstruktur.  Her har vi konsulteret  Randi Brorson , en konsulent med forstand på institutionsarbejde, til at hjælpe os med at  beskrive og sætte alle vore forretningsgange i system. Udvidelsen  har også bestydet mere administrativt og ledelsesmæssigt arbejde, så bestyrelsen besluttede allerede i sommer, at der skulle ansættes en person mere, så vi fik et ledelsesteam på 3 personer. Der blev arbejdet hurtigt med at beskrive stillingen og finde en person til den, og pr. 1. oktober kunne vi ansætte Linda, som allerede har været en stor hjælp.

Den samlede medarbejderstab udgør nu 26 personer, som alle har gjort en stor og velkvalificeret indsats i arbejdet med de unge. En af vore gode medarbejdere gennem mange år, Gudrun blev  desværre ramt af en hjerneblødning i februar, og er ikke blevet i stand til at arbejde igen.

I aktivitetskalenderen kan vi finde årets arrangementer måned for måned. Vi startede med en stor fælles fest på Dampmøllen for alle vore efterhånden mange nuværende og gamle elever, hvor vi gerne ville markere, at vi stadig er en sammenhængende flok. Siden er det gået slag i slag med arrangementer og udflugter og ikke at forglemme sommerferien syd på for de enkelte afdelinger.  Opdelingen i afdelinger har gjort hverdagene mere rolige og overskuelige, hvilket er rart for alle parter.  

Ved vores havefest i august var der 8 af vore gamle elever, der skulle have afslutningsbevis.
På Elmelund og Kastet har vi fået 7 nye elever og Kvisten er i løbet af efteråret blevet fyldt op med de 10 elever, her er plads til.

Dagligdagen er det på trods af omskiftelighederne lykkedes at få til at fungere, de unge har   passet deres arbejde både med job og husholdning,  fritidsaktivitet samt klub om torsdagen. Små sejre, opmuntring og tilrettevisning fra kolleger på arbejdspladsen og botrænere på Elmelund samt afklaring af, hvad de kan og er gode til, modner dem. Tak til alle jer, som således har bidraget til de unges personlige udvikling og oplæring i arbejdslivet og voksenlivet som sådan.

I efteråret udkom vores nye udbudsmateriale.

Organisation:

Antal ansatte - i alt 27

1 forstander

2 souschefer

2 lærere, STU

6 botrænere, Elmelund og Kastet

4 botrænere + 1 jobkonsulent, Toppen

5 botrænere, Kvisten

Organisationsplan:

Budget 2010: (i hele kr.)

Takster og økonomi pr. måned (priser pr. 1/1 2008):

Elmelunds overordnede mål og indsatsområder i 2009:

Elmelunds værdier: Næstekærlighed – fællesskab – udvikling – anerkendelse

Næstekærlighed betyder, at vi ser det enkelte menneske som unikt og endeligt værdifuldt. Næstekærlighed er udtryk for omsorg for det andet menneske og afspejler sig i at vi møder hinanden med respekt, interesse og empati.

Fællesskabets formål er at opbygge tillidsfulde relationer og herunder skabe de bedste betingelser for udvikling, selvindsigt og trivsel. Fællesskabet skal være en tryg ramme for den unges dannelse og socialisering.

Udvikling betyder for os, at vi er ambitiøse og resultatorienterede i vores daglige arbejde. Udvikling er en forudsætning for at skabe læring og selvindsigt og et vigtigt led i at fastholde og styrke vores faglighed.

Anerkendelse vil sige, at vi er lyttende, opmærksomme og interesserede i hinanden. Således skal anerkendelsen komme til udtryk ved, at vi søger dialogen med hinanden – at vi møder hinanden med åbenhed og nærvær.

Politiske mål for de sent udviklede:

Elmelunds målsætning : 

Det pædagogiske arbejde:

• Det er centralt at arbejde helhedsorienteret, hvor eleverne oplever bo- , arbejds- og fritidssituationen som en koordineret helhed.
• Ligeledes er det centralt, at der tages individuelle hensyn til elevernes  ressourcer og evner.

Toppens pædagogiske praksis:

Beskrivelse :
Toppen er et netværksskabende sted  for eksterne elever der har været på et grundforløb på Elmelund el. lig, fælles for dem, er at de er sent udviklede på forskellige planer.  Toppen er et tilknytningssted for de unge, der bor i lejligheder forskellige steder i byen. Det er individuelt hvor mange støttetimer, hver elev er bevilliget.

Mål:
Målet med Toppen er at øge de unges sociale kompetencer, forøge den enkeltes selvstændighed og gøre den unge bevist om eget liv – hjælpe med at se realistisk på eget liv.

Metode:
Personalet skal turde at være tydelige samt synlige rollemodeller for de unge. De unge skal hjælpes med at blive integreret i samfundet, hjælpes med at deltage i forskellige sociale og kulturelle oplevelser, hvor de er medbestemmende. Hjælpen skal tage udgangspunkt i den unges kvaliteter og nuværende kunnen, derved kan den enkelte få så optimal en hjælp som mulig på eget ståsted.

Bakkens pædagogiske praksis:

Bakken er et længerevarende botilbud til sent udviklede beboere med særlige støttebehov.

På Bakken ydes der en individuel daglig støtte efter hver enkelts behov, i form af hjælp til personlige, praktiske og arbejdsmæssige forhold.                                                                   Beboernes ressourcer vedligeholdes og støttes i en mulig videre udvikling.

På Bakken er der et forpligtende fællesskab, og beboerne støttes i at danne og opretholde sociale relationer, ligesom der ydes støtte til et aktivt fritidsliv og aktiv voksenliv.

Udviklingen og dannelse af fundamentet på Toppen og Bakken arbejdes der videre med. Dette er alles ansvar, det / de gamle må gerne smitte af herpå, men med øje for at det er en anderledes pædagogisk praksis.

Kvistens pædagogiske praksis:

Beskrivelse:
Kvisten er Elmelunds STU-kollegie, hvor eleverne har eget værelse samt fælles køkken, bad og opholdsrum med andre unge, som er i gang med STU-forløb. For at tilgodese boundervisningen vil der blive lagt vægt på et undervisningsmiljø, der indretningsmæssigt minder om et almmindeligt hjem. Alle de praktiske, der skal vægtes i undervisningen, vil bedst kunne indlæres, hvis en dagligdag med madlavning, rengøring, planlægning m.m. foregår i autentiske omgivelser. Den sociale træning vil i høj grad også kunne tilgodeses i omgivelser, der appellerer til eleven med en hjemlig atmosfære. Den individuelle boundervisning tilrettelægges af den unge og botræneren. Det kan bl.a. være hjælp til strukturering af hverdagen, rengøring, personlig hygiejne, økonomi m.m.

 Metode:
Eleven vil blive mødt med ligeværdig respekt og en klar forventning om engagement og motivation. Der vil blive arbejdet struktureret med hver enkelt elev ud fra dennes behov. Arbejdsevne og lyst hos eleven vil blive afdækket og støttet frem mod en afklaring. Der vil blive vejledt i det voksne liv og de spilleregler, der kræves for at deltage ligeværdigt. Eleven vil blive mødt af engageret personale, der som rollemodeller og ”sidemænd” vil forme og støtte i en personlig udvikling.

Torsdagsklub:

Torsdagsklubben er et tilbud til alle unge der har eller har haft tilknytning til Elmelund.
I klubben mødes de unge på kryds og tværs, og her dannes sociale relationer de unge imellem. Der er ansat en personale i klubben, resten af hjælpen er fra frivillig side.

Hvad vil vi kendes på:

• At de unge får en god ballast og modnes undervejs i forløbet, bliver stabile, får gode erfaringer med sociale netværk og får en værdig tilværelse
• At de unge bliver mødt som hele mennesker og fremtræder på en måde, så de ikke udsættes for fordomme
• At de unge bor i et velfungerende hus, med en høj faglighed, gode rollemodeller og hvor der er plads til forskellighed
• At se muligheder frem for begrænsninger, hvor vi er talentspejdere frem for fejlfindere
• At vi fokuserer på det der virker, og stiller krav til kvalitet i arbejdet med en positiv indstilling

I øvrigt henvises til vores værdisæt.

Indsatsområder 2009:

Indsatsområder 2010:

Elmelund:

A. Omgangsform/social adfærd

Mål: At man behandler andre, som man selv vil behandles

Middel: Alm. opdragelse

B. Personlig hygiejne

Mål: At man fornemmer sig selv og får gode rutiner

Middel: Hygiejnen ofres ekstra opmærksomhed, og der indarbejdes gode rutiner

Resultat: At det er en selvfølge at holde sig selv ren

Toppen:

A. Mad

Mål: At der udelukkende serveres sund kost på Toppen

Middel: Introducere og inddrage eleverne i madlavningen. Eleven finder selv madopskriften, hjælper med indkøbslisten og med at lave maden.

Resultat: Sundere og mere bevidste elever

B. motion

Mål: At motion bliver en naturlig del af Toppen

Middel: Bowling, gåture, udendørs aktiviteter evt. paintball, motionsbanen i Kronborg, boldspil på græs

Resultat: Vi skal beskrive, om eleverne enkeltvis har villet deltage i de individuelle aktiviteter.

 C. Social træning/ relationer

 Mål: At eleverne opnår en begyndende respekt og empati for hinanden.

 Metode: Vi laver et positivt regelsæt for, hvordan man omgås hinanden.

Resultat: Det skal fremgå af stemningen på Toppen og af, hvordan de er indbyrdes over for hinanden

Kvisten:

A. Oprydning. Alles ansvar for fælles områder samt ansvar for eget værelse.

Mål: At den unge opnår trivsel i eget hjem, føler ansvar og opnår større selvværd

Metode: Daglig oprydning om morgenen som en del af strukturen.

Resultat: Vi vil måle det på, om den unge skal opfordres til oprydning eller gør det på eget initiativ. Vi vil observere forbedring, bedre trivsel og udefra kommendes reaktion.

B. Individuelle fokusområder for de unge

Mål: At udarbejde individuelle fokusområder med hver enkelt, så individualiteten tilgodeses. Det bliver nemmere at opnå succes for den unge, når de sættes fokus på de små men vigtige skridt. Det skal tjene som et godt arbejdsredskab for personalet til f.eks. evalueringsrapporter.

Middel: Dagsskemaer. Personalet skal være rollemodeller. Den unge skal se en ”gulerod” i den intensive indsats. Kontaktperson samler løbende op. Nyt fokusområde efter stabil periode.

Resultat: Eleven bliver så selvhjulpen som muligt. Det giver afsmittende effekt til andre områder. Erkendelse af den mulige udvikling i forhold til afklaring.

C. Omgangsformer verbalt og nonverbalt

Mål: At få et redskab til at undgå konflikter. Opnå større sociale kompetencer. Opnå nye handlemåder, nye muligheder og mere dannelse.

Metode: Rollespil og spejling. Konstruktiv adfærdskorrektion.

Resultat: Færre konflikter. Højere selværd og bedre trivsel. Forbedret image internt som eksternt.

Bakken:

A. Respekt for hinandens forskellighed

Mål:  God stemning. Få forståelse for, at man selv bliver behandlet, som man behandler andre.

Metode: Samarbejde i grupper, føle sig som en helhed. Lave oplæg om sig selv. Arbejde med det hver dag. Punkt på p-møde.

Resultat: At de unge har mere forståelse for hinanden og er mere lydhøre.

Indsatsområder 2009: